Green Power Denmark har udvidet funktionaliteten i positivlisterne og har i forlængelse heraf udgivet en vejledning.
Positivlisterne er udvidet, så det nu er muligt at få forhåndsevalueret funktioner for type B-anlæg op til 1 MW, hvor det tidligere kun har været muligt at få forhåndsevalueret enheder på op til 125 kW.
Derudover er det blevet muligt at få foretaget en forhåndsevaluering af elkvaliteten for enheder, hvilket indebærer, at Green Power Denmarks sekretariat beregner, hvorvidt én enhed eller flere af denne enhed vil give anledning til overskridelser af grænseværdierne for elkvalitet i lavspændingsnettet. Hvis beregningen af enheden vurderes i overensstemmelse med grænseværdierne, er der som udgangspunkt ikke behov for yderligere indsigt eller dokumentation for anlæg på op til 1 MW.
På webinaret, som afholdes af Green Power Denmark, vil der være fokus på de erfaringer, der er blevet gjort siden udvidelsen af positivlisten, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med forbedringspotentialer.
Vi har udarbejdet en vejledning til positivlisterne, som beskriver formål, ansvarsfordeling og processerne ift. positivlisterne for hhv. fabrikanter, anlægsejere, leverandører og netselskaber, samt Green Power Denmarks rolle. Vejledningen er et opslagsværktøj for alle relevante aktører, som sikrer gennemsigtighed i processen og tydeliggør, hvad en optagelse på positivlisterne indebærer.
Vejledningen til positivlisterne er tilgængelig på elnet.dk
Tilmelding
Tilmelding kan ske via dette link: