Som VE-installatør stræber du altid efter at levere de bedste løsninger til dine kunder. Men hvor VE-godkendelsen sætter fokus på valg og dimensionering af varmepumpen, viser erfaringen, at selve installationsarbejdet i nogle tilfælde give udfordringer.
Derfor er VE-installatørsektionen glade for at kunne tilbyde en temadag for dig eller dine medarbejdere, hvor der sættes fokus på at forebygge fejl i installationen og sikre optimalt fungerende varmepumpeinstallationer.
Hvorfor deltage i temadagen?
Selv rutinerede medarbejdere kan uforvarende lave fejl i forbindelse med installationen af varmepumperne, og erfaring har vist, at nogle fejl på installationerne går igen. Disse fejl kan både påvirke komforten for forbrugeren, deres økonomi og også give anledning til udkald og reparationsarbejde. Mange af disse fejl ligger på den hydrauliske installation til varmefordelingsanlægget, som derfor også er i særligt fokus på temadagen.
Oplægsholder på temadagen er Kent Bisgaard fra SLF. Kent har en fortid fra bl.a. Thermia, Best Green og Viessmann, og har med udgangspunkt i konkrete erfaringer med fejlbehæftede installationer sammensat programmet for temadagen.
På temadagen sættes fokus på
- At forebygge fejl i installationen af varmepumper
- At give jeres kunder de mest omkostningseffektive løsninger.
- At kunne udføre varmepumpeinstallationer på den mest effektive måde.
- At opnå den højeste virkningsgrad
Tilmelding
Alle med medlemskab af VE-installatør kan deltage.
Deltagelsen er en del af dit VE-installatør kontingent og du vil altså ikke blive faktureret yderligere for din deltagelse.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Der er et loft på 30 deltagere til arrangementet. Pladserne fordeles efter første-til-mølle.