Hvad betyder den nye lov for din virksomhed?
Den nye bogføringslov betyder, at alle danske virksomheder fremover skal lave deres bogføring digitalt. Hvis tidsplanen holder, så vil din virksomhed skulle leve op til de nye krav fra 1. juli 2024.
Helt konkret betyder det, at din virksomhed skal registrere virksomhedens transaktioner i et digitalt bogføringssystem, og at din virksomhed skal opbevare registreringer og de bilag, der dokumenterer registreringerne, i et digitalt bogføringssystem.
For mange virksomheder betyder det, at der skal ske nogle væsentlige ændringer i den måde, de laver bogføring på.
Det kan være en jungle selv at finde hoved og hale i de nye bestemmelser.
Derfor holder vi dette webinar, hvor vi har inviteret partner og revisor, Michael Mortensen og momskonsulent, Tina Kjærgaard Kranker fra Roesgaard til at holde oplæg, hvor de svarer på nogle af de spørgsmål, som sikkert brænder sig på i processen med at gøre jeres virksomhed klar til digital bogføring.
Hvem bør deltage?
Alle TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer omfattes af de nye bestemmelser. Derfor opfordrer vi alle medlemmer til at en relevante repræsentant fra virksomheden deltager – for mange vil det være den medarbejder, der er ansvarlig for bogholderiet.
Indhold
Fokus vil være på de forpligtelser, din virksomhed har i forbindelse med den digitale bogføring og hvilket ansvar, der pålægger udbydere af digitale bogføringssystemer.
Desuden vil vi stille skrapt på de muligheder, der er, hvis man som virksomhed benytter et specialsystem og så vil vi også gøre os umage for at svare på evt. øvrige spørgsmål.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Deltagelse er en del af TEKNIQ Arbejdsgiverne medlemskab.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår kurset.
I forbindelse med tilmelding til et af TEKNIQ Arbejdsgiverne webinar, en lederuddannelse eller et øvrigt arrangement godkender du vores persondatapolitik.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages!