Fra 17. december 2023 skal alle virksomheder med mere end 50 ansatte have en whistleblowerordning.
Ordningen skal gøre det muligt for alle medarbejdere i virksomheden at indberette kritisable eller ulovlige forhold som f.eks. chikane, grov mobning, underslæb, korruption, tyveri, osv.
TEKNIQ Arbejdsgiverne gennemfører derfor i samarbejde med konsulentvirksomheden Whistleblower Partners et webinar om kravene til virksomhedens whistleblowerordning.
På webinaret hører du bl.a. om:
- Hvilke virksomheder der er omfattet af ordningen?
- Hvordan kravet om 50 ansatte beregnes?
- Hvad virksomhedens whistleblowerordningen skal indeholde?
- Fordele og ulemper ved at etablere whistleblowerordningen selv, eller outsource den til en ekstern operatør, f.eks. Whistleblower Partners
- Gennemgang af Whistleblower Partners’ digitale whistleblowerløsning
Hvis du har spørgsmål til webinaret eller til whistleblowerordningen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte konsulent Bjørn Hove på 77424241 eller bho@tekniq.dk.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Deltagelse er en del af TEKNIQ Arbejdsgiverne medlemskab.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom p,å at webinaret optages.