Arbejde i højden er forbundet med fare for at falde ned. Det gælder både ved arbejde fra stiger og stilladser og ikke mindst ved arbejde på tage, hvor der er risiko for at falde ned fra eller falde gennem taget.
På dette webinar gennemgår vi reglerne for arbejde i højden med stiger og stilladser samt gennemgår den nye vejledning fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg om arbejde på tage.
I vejledningen er der beskrevet konkrete løsninger til at arbejde sikkert på tage samt krav til fx rækværk og stilladser. Vejledningen indeholder også et skema der kan anvendes til den skriftlige risikovurdering.
Webinaret afholdes i samarbejde med Konsulenttjenesten for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg.
Indholdet på webinaret er følgende:
- Velkommen
- Sikkert arbejde på stiger og stilladser
Gennemgang af fokuspunkter ved arbejde fra stiger og stillader (fx regler, brugsanvisninger, eksempler på forskellige hjælpemidler tilpasset opgaven) - Udfordringer og løsninger ved arbejde på tage
Gennemgang af fokuspunkter ved arbejde på tage med udgangspunkt i vejledningen (fx skriftlig risikovurdering, brugsanvisninger til stillads ved tagarbejde, løsninger ift. gennemstyrtning) - Afrundning
Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Deltagelse er en del af TEKNIQ Arbejdsgiverne medlemskab.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
I forbindelse med tilmelding til et af TEKNIQ Arbejdsgiverne webinar, en lederuddannelse eller et øvrigt arrangement godkender du vores persondatapolitik
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages!