- online kursus om energiregler
Selvom bygningsreglementet BR18 trådte i kraft for fire år siden, så er der fortsat mange spørgsmål omkring reglerne.
Vil du høre mere om kravene og kunne give jeres kunder en god energirådgivning? Så er dette online kursus for dig.
Du vil få viden om de energiregler, der er trådt i kraft med bygningsreglementet BR18.
På kurset er der fokus på reglerne ved nybyggeri og ombygning og især fokus på det, som er relevant for vvs-installatører.
Du får en god bred viden om energireglerne i bygningsreglementet, så du ved, hvad der er op og ned på reglerne.
- Bygningsreglementets energiregler for nye huse i klasse 2015, 2018 og 2020
- Energiberegning Be 15 - som bruges i forbindelse med nybyggeri
- Energireglerne i bygningsreglementet 2018 - som gælder ved ombygninger
- Løsningseksempler
Kurset kombinerer korte indlæg og drøftelse af konkrete problemstillinger med gennemgang af løsningseksempler og anbefalede metoder.
Tilmelding
Online kurserne er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og det er gratis at deltage.
Ønsker du at blive tilmeldt så send en mail til medlemsservice@tekniq.dk med navn, mobilnummer, firma og medlemsnummer.
Tilmelding skal ske senest fredag den 6. maj 2022.
Anden praktisk information
Kurset afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden kurset med link og vejledning til, hvordan du tilgår kurset.
OBS: Vær opmærksom på at der er begrænset antal pladser til rådighed, hvorfor der er et tilmeldingsloft på, at maks. 4 personer fra samme medlemsvirksomhed kan deltage pr. kursus.
Så husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at deltage.
No show gebyr kr. 500,- ex. moms.