Hvad gør man, når samarbejdet kører af sporet?
Konflikter kan være ødelæggende for fremdriften i et projekt. Når man ikke har lyst til at samarbejde, eller ligefrem begynder at modarbejde hinanden, er der meget som ikke bliver gjort eller bliver mindre effektivt. Men konflikter skal ikke nødvendigvis undgås. Der kan faktisk komme noget godt ud af en konflikt. Det hele afhænger af, om man forstår at håndtere konflikterne rigtigt.
På dette webinar lærer du om, hvad der skal til for at konflikter kan blive konstruktive i stedet for destruktive. Vi stiller skarpt på, hvilken adfærd som virker godt i konflikter og du vil blive introduceret til konkrete teknikker og værktøjer, som kan hjælpe dig, når du står i et konfliktfyldt samarbejde.
Webinaret er relevant for alle ledere eller kommende ledere inden for el-, vvs-, metal- og industribranchen.
Hovedtemaer
- Hvad er en samarbejdskonflikt, og hvorfor opstår den?
- Værktøjer til forebyggelse af konfliktfyldt samarbejde
- Teknikker til konflikthåndterende kommunikation
- Erfaringsudveksling og networking
Forventet udbytte
- Større indsigt i, hvad konflikter ofte handler om
- Indføring i teknikker og værktøjer til konkret konflikthåndtering
- En større parathed til at gå konstruktivt ind i fremtidige konflikter
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og det er gratis at deltage.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen øverst til højre.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail inden afholdelsen med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vær opmærksom på at der er begrænset antal pladser til rådighed. Hvorfor der er et tilmeldingsloft på, at maks. 4 personer fra samme medlemsvirksomhed kan deltage.
I forbindelse med tilmelding til et af TEKNIQ Arbejdsgiverne webinar, en lederuddannelse eller et øvrigt arrangement godkender du vores persondatapolitik.
Vi gør opmærksom på, at webinaret optages!