- og brugen af aftalesættet "AB Forbruger"
På dette 3 timers online kursus får du en grundig gennemgang af reglerne i forhold til at give tilbud og indgå aftaler med private forbrugere.
Når entreprenør og bygherre (en forbruger) indgår aftaler, kan de vælge at tage udgangspunkt i aftalesættet "AB Forbruger" - men hvad går reglerne egentlig ud på? Og hvad skal du som installatør være ekstra opmærksom på?
Vi vil gerne hjælpe dig bedst muligt og følge dig på rette spor, hvorfor du på dette kursus får en gennemgang af bestemmelser og regler, når du indgår aftaler med private forbrugere og hvorfor du med fordel kan anvende aftalesættet "AB Forbruger".
Det ikke afgørende, om du er ny, uerfaren eller blot skal have opdateret din viden.
Kursusindhold
Kurset består i en gennemgang af reglerne og opmærksomhedspunkter på det entrepriseretlige område, når der indgås aftaler med private forbrugere / aftales AB Forbruger.
Du kommer blandt andet til at høre om følgende:
- Tilbudsgivning og aftaler med private forbrugere
- Standard kontraktformular og standard tillægsaftale for ændringer
- Sikkerhedsstillelse / arbejdets udførelse
- Betaling / tilbageholdelse med betaling / standsning af arbejdet
- Forsinkelser og mangler
- Aflevering/eftersyn
OBS: Kurset gennemgår ikke tekniske eller projekteringsmæssige spørgsmål ligesom kurset ikke kommer ind på kalkulation af tilbud.
Tilmelding
Online kurserne er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og det er gratis at deltage.
Ønsker du at blive tilmeldt så send en mail til medlemsservice@tekniq.dk med navn, mobilnummer, firma og medlemsnummer.
Tilmelding skal ske senest tirsdag den 26. april 2022.
Anden praktisk information
Kurserne afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden kurset med link og vejledning til, hvordan du tilgår kurset.
OBS: Vær opmærksom på at der er begrænset antal pladser til rådighed, hvorfor der er et tilmeldingsloft på, at maks. 4 personer fra samme medlemsvirksomhed kan deltage pr. kursus.
Så husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at deltage.
No show gebyr kr. 500,- ex. moms.