Finn Ewert Christensen bliver fra august en del af ledergruppen i TS Tech. Esbjergensiske TS Tech udvider ledergruppen og ansætter Finn Ewert Christensen som COO (vicedirektør/driftsdirektør) med virkning fra august.
Udvidelsen kommer, fordi virksomheden oplever stigende vækst og gerne vil fortsætte den positive udvikling – særligt inden for energisektoren.
– Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet med alle i og omkring TS Tech. Jeg har fulgt TS Tech igennem årene og har den største respekt for det, de har opnået, siger Finn Ewert Christensen i en pressemeddelelse.
Finn Ewert Christensen kommer fra en stilling i Semco Maritime.
TS Tech har også ansat Rasmus Bolding Jessen som ny projektleder. Han får primært ansvar for at øge væksten inden for byggeri og servicesektoren.
Rasmus er uddannet elinstallatør, og kommer fra en stilling som projektleder hos Intego.