El-installatørvirksomheden, El-Team Vest, med afdelinger i både Horsens og Kolding, har ansat Tomas Bang som ny serviceleder pr. 1. september.
Thomas skal spille en central rolle i virksomhedens strategi om at
styrke serviceområdet, særligt i Horsens-området, hvor der skal satses på mere lokal service. Her kommer Thomas Bang med bl.a. seks års erfaring
som selvstændig i egen elektrikervirksomhed, hvilket har givet ham solid indsigt i markedet og en tæt relation til kunderne i lokalområdet.
- Foruden at møde mine nye kolleger, så ser jeg frem til at begynde rollen som den nye serviceleder hos El-Team Vest, hvor jeg har mulighed
for at bidrage med mine tidligere erfaringer og samtidig møde nye og spændende udfordringer i en større virksomhed, siger Thomas Bang.
- Vi glæder os til at få Thomas med på holdet, da han kommer med værdifuld erfaring og et stærkt lokalt kendskab. Thomas har selv været ude 'i marken' og tæt på kunderne, og netop denne erfaring ser vi frem til at bringe i spil for at skabe endnu stærkere lokale forbindelser, siger Søren Jochimsen, Direktør for
El-Team Vest.
Thomas Bang (tv.) og direktør i El-Team Vest, Søren Jochimsen (th.)