Med en baggrund som VVS-installatør og 20 år inden for salg til VVS-branchen er det en erfaren mand, der sætter sig i stolen som salgschef for ventilation i Øland. Jacob Wahlers Jensen overtager posten efter Flemming Weinrich Christensen, der har valgt at skifte til et job hos GL VVS, som er en af Ølands kunder.
Jacob Wahlers Jensen betræder ikke ny jord hos Øland. Han har været ansat i virksomheden som salgskonsulent i halvandet år og har et grundigt kendskab til forretningen og kunderne. Han får ansvar for både den interne og eksterne salgsafdeling med 25 medarbejdere.
Jacob Wahlers Jensen har tidligere været salgskonsulent i Swegon Ventilation, Dantherm Technologies og Aliaxis. Ud over at flytte fokus fra komponent- til systemsalg forventer han ikke at ændre Ølands salgsfilosofi.