René Dalgaard Kristensen skifter Marine Technic ud med Roxtec Denmark ApS. René Dalgaard Kristensen er fra januar ansat som Internal Sales Support, Marine & Offshore hos Roxtec Denmark ApS.
Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Marine Technic i Næstved, hvor han primært har varetaget salg til mellemhandlere og skibsredere udenfor Skandinavien. Derudover har René stor erfaring i ordre behandling, opfølgning af tilbud, pleje af nye samt eksisterende kunder.
René Dalgaard Kristensen er uddannet industritekniker fra Teknisk Skole i Nakskov, og MAN Diesel & Turbo A/S, København. Han har arbejdet med salg og teknik til industrien i mere end 13 år i flere stillinger som driftsleder, produktionstekniker og værkfører. Derudover har han i forbindelse med sin ansættelse hos MAN Diesel & Turbo A/S, København også været udstationeret i en årrække i Singapore, Korea samt Kina.
I fritiden nyder René Dalgaard Kristensen at være sammen med familien, heriblandt to børn på henholdsvis tre og fire år. Han glæder sig til at bruge det nyerhvervede sommerhus, hvor der bliver mulighed for at dyrke sin interesse for cykling.