Afløbsproducenten Unidrain henter sælger fra modebranchen. Unidrain har ansat Kim Kragbæk Larsen (44) som international key account manager per 1. april.
Den nye salgsprofil er hentet i modebranchen, hvor han gennem de seneste 10 år har slået sine folder som Head of Sales hos DK Company, Saint Tropez og Ilse Jacobsen. Han kommer til den nye arbejdsgiver med over 20 års erfaring inden for salg, og der er især lagt planer for én af brandets produktserier. Det fortæller Kim Kragbæk Larsen i en pressemeddelelse.
- Jeg ser meget frem til at være med til at udbrede Unidrains produkter i high end-butikker internationalt og primært på det europæiske marked. I første omgang vil jeg for alvor fokusere på at få vores tilbehørsserie Reframe Collection ud over rampen på eksportmarkedet.