Rasmus Reinhold er ansat som ny salgschef i Lemvigh-Müller og får ansvar for salg af belysning til installationsvirksomheder og projekter i hele Danmark.
Rasmus Reinhold er oprindelig uddannet elektriker og el-installatør og kommer med en stærk belysningsfaglig baggrund fra bl.a. Louis Poulsen og Glamox, hvor han har været ansat som belysningskonsulent.
– Rasmus skal have fuldt fokus på at forløse det potentiale, vi ser i belysningsmarkedet, hvor den grønne omstilling ruller. Vi står blandt andet overfor en stor udfasning af konventionelle lysstofrør, og flere og flere virksomheder er blevet opmærksomme på LED-belysning og intelligent belysning som energieffektive løsninger, der kan sænke driftsomkostningerne, siger Kjeld Rimmen Jørgensen, der er salgsdirektør hos Lemvigh-Müller med ansvar for Projekter, Belysning, Data & Sikring.