Som et led i El-Team Vests overordnede strategiplan har virksomheden valgt at udnævne Kjeld Gade som nyt bestyrelsesmedlem. Beslutning er taget med henblik på at styrke virksomhedens position, især med fokus på KNX/BMS-afdelingen, hvor der er store ambitioner om fremtidige ekspansion.
Skal udvikle El-Team Vests KNX/BMS-afdeling
Kjeld Gade kommer med omfattende erfaring fra branchen. Med en baggrund inden for stærkstrøm, salg og mangeårigt bestyrelsesarbejde skal han styrke virksomhedens udvikling, især inden for KNX/BMS.
Kjeld har været salgsdirektør i Solar i over 15 år, medejer af en dansk automationsvirksomhed og har startet flere startups og energiprojekter. I dag er han Nordisk Chef i Landis+Gyr, en af verdens største producenter af energimålere, og vil med sit store netværk og ekspertise inden for salg og strategi hjælpe El-Team Vest med at levere energiansvarlige løsninger.
- Jeg ser frem til at bidrage til El-Team Vests arbejde med at hjælpe kunderne i den grønne omstilling. Med min erfaring vil jeg sikre, at vi leverer løsninger, der reducerer energiforbrug, mindsker CO2-aftrykket og styrker kundernes konkurrenceevne. Behovet for energieffektive løsninger er større end nogensinde, og jeg glæder mig til at være en del af denne udvikling, siger Kjeld Gade.
El-Team Vests bestyrelse. Fra venstre: Susanne Bundgaard Schmidt, Gert Kristiansen, Kjeld Gade, Lars Larsen og Søren Jochimsen.