26-årige Jannik Schjødt er på mindre end to år gået fra at være teknisk projektleder til en stilling som afdelingschef i CBRE Intego. Sidstnævnte er han netop tiltrådt 1. november i koncernens mekaniske afdeling i Sydjylland med ansættelsessted i Hedensted.
Jannik Schjødt har det seneste år været ansat som afdelingsleder for det mekaniske område i Sydjylland. Han har tidligere været ansat som både mekanisk serviceleder og inden da teknisk projektleder i Kolding med opstart i december 2020.
Han er uddannet klejnsmed og produktionsteknolog. Allerede i 2015 stiftede han bekendtskab med CBRE Intego, hvor han som selvstændig med virksomheden SJ-Produktion arbejdede med stålkonstruktioner, hvor han udførte opgaver i samarbejde med CBRE Integos afdelinger i Kolding, Aarhus, Aalborg og Grindsted.
Jannik bor syd for Aarhus.