Roskilde-installatøren Bøttcher Fog ansætter ny serviceleder, som skal fokusere på klimaanlæg. Bøttcher Fog har ansat Anders Ekelund, som ny serviceleder. Han skal primært styrke virksomheden på indeklimaområdet.
Anders Ekelund har tidligere arbejdet som selvstændig distributør af klimaanlæg og som teknisk chef for Samsung aircon-distributører.
- Arbejdsmiljø og indeklima har været på virksomheders dagsorden i årevis, men det er stadig en almen misforståelse, at man kan styre indeklimaet ved konstant at åbne og lukke vinduer samt tænde og slukke for radiatorer. Det gode og behagelige miljø skabes ved en naturlig regulerende temperatur, og den viden skal udbredes og implementeres ved hjælp af kvalitetsdygtige produkter, der skaber bedre indeklima og overskud på bundlinjen, fortæller Anders Ekelund i en pressemeddelelse.