Gennem et samarbejde med WillisTowersWatson har TEKNIQ Arbejdsgiverne opnået besparelser på medlemmernes forsikringer.
Det er lykkedes forsikringsmægleren WillisTowersWatson, som TEKNIQ Arbejdsgiverne samarbejder med, at opnå præmiereduktioner og dækningsmæssige forbedringer. Det omfatter blandt andet:
- Arbejdsskadepræmien reduceres i gennemsnit med 14%
- Motorpræmien reduceres i gennemsnit med 7%
- Arbejdsskadeforsikringen udvides til at omfatte medarbejderens transport mellem hjemmet og et midlertidigt arbejdssted
- Motorkøretøjsforsikringen udvides med førerpladsdækning, dækforsikring og dækning for forkert påfyldt brændstof
- Ansvarsforsikringsselskabet har indvilget i at fjerne den særlige selvrisikobestemmelse om varmt arbejde i forbindelse med el-arbejde.
De virksomheder, der har indgået aftale med WillisTowersWatson, har fået en mere uddybende gennemgang af ændringerne i forbindelse med fornyelsen af virksomhedens forsikringer pr. 1. januar 2022.
Du kan læse mere om samarbejdet med WillisTowersWatson her, hvor du også kan bede om et tilbud på virksomhedens forsikringer.