Bornholm (inkl. Christiansø).
SENESTE 19. marts: Regeringen genåbner erhvervsskolerne for lærlinge og kursister i hele landet under differentierede vilkår. Fra mandag den 22. marts er Region Hovedstaden inkluderet efter samme model som resten af landet. Læs mere her.
[ Obsolet ]
- Bornholm åbner erhvervsskolen for alt fysisk fremmøde undervisning.
- Hovedstadsområdet, Nordsjælland og Østsjælland åbner for fysisk fremmøde én dag om ugen til udendørs undervisning.
- Resten af landet: Jylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland åbner differentieret i forhold til, om der er tale om afgangselever eller ikke-afgangselever.
- Afgangselever: Erhvervsskolerne åbner med 50 % fremmøde (dvs. hver anden uge) for alle afgangselever. Afgangselever er elever, der afslutter inden 1/8-2021. Grundforløbselever på GF2 er omfattet.
- Ikke-afgangselever: Erhvervsskolerne åbner for fysisk fremmøde én dag om ugen til udendørs undervisning.
- For alle skoler, der åbner for fysisk fremmøde, er det et en betingelse, at lærlinge og kursister lader sig teste to gange om ugen. Alle, der skal møde fysisk, skal derfor kunne fremvise en negativ test, som er under 72 timer gammel.
- Det anbefales, at der så vidt muligt holdes to meters afstand.
Kommuneoversigt
København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk.
Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal.
Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød.
Jylland:
Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland, Aalborg, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Billund, Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa.
Fyn:
Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg.
Vest- og Sydsjælland:
Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.
Ikke-brofaste øer
(følger retningslinjerne for den landsdel de ligger i):
Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fanø, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Læsø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Ærø, Aarø.
Skoler, der kun er delvis åbnet, følger stadig de restriktioner, der har været gældende fra den 16. december 2020, for den del af undervisningen, hvor fysisk tilstedeværelse er udelukket.
Det har stadig følgende betydning for lærlinge og AMU-kursister:
- Lærlinge på erhvervsskoler hjemsendes til fjernundervisning. Her er få undtagelser, bl.a. vedrørende prøver. Dette er nærmere beskrevet nedenfor.
- Lærlinge og kursister kan kun bo på skolehjem, når skolen har indkaldt til undervisning/prøver, der er undtaget fra fjernundervisning. Dog må lærlinge og kursister bosiddende på Grønland, Færøerne og uden for Danmark godt bo på skolehjem og modtage fjernundervisningen der.
- AMU-kurser skal afvikles som fjernundervisning eller aflyses – undtaget herfor er certifikatkurser.
- Nye lærlinge og kursister må, hvis skolen skønner det nødvendigt, gerne møde kortvarigt ind på skolen for at modtage instruktion i undervisningsplaner, IT-systemer og andet udstyr, hvor en gennemgang på skolen er nødvendig for at gennemføre fjernundervisningen.
- Alle lærlinge og kursister, der på ovenstående vilkår deltager i fysisk fremmøde undervisning, skal testes to gange om ugen. Alle, der indkaldes af skolen til fysisk fremmøde, skal derfor kunne fremvise en negativ test, som er under 72 timer gammel.
Nedlukningen er foreløbig gældende frem til 5. april 2021.
Særlige regler for prøver på erhvervsuddannelserne.
De landsdele, der er åbnet helt eller delvist op for fysisk fremmøde, følger de lempelser, der er vedtaget lokalt.
I perioden fra den 21. december 2020 til og med den 31. juli 2021 er alle prøver i grundfag aflyst. Grundfag er fx matematik, dansk, fysik, engelsk…
Dette gælder dog ikke prøver i sundhedsfaglige uddannelser og kurser, der kvalificerer til varetagelse af samfundskritiske funktioner, og som vurderes nødvendige for at opkvalificere medarbejdere til at indgå i det sundhedsfaglige beredskab til håndtering af COVID-19.
Herudover skal skolerne i videst muligt omfang og under samtidig hensyntagen til sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer afholde følgende prøver:
- Grundforløbsprøver.
- Prøver i certifikatfag.
- Prøver i uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet.
- Afsluttende prøver, herunder svendeprøver.
Frem til og med den 5. april 2021 må elever på erhvervsuddannelserne, som ikke er omfattet af genåbningen, som udgangspunkt ikke modtages til fysisk fremmøde på skolen. Fremmøde i forbindelse med deltagelse i prøver er dog undtaget herfra.
I ganske særlige tilfælde er skolerne ligeledes åbne for fysisk fremmøde i forbindelse med praktisk orienterede aktiviteter, der er nødvendige i forbindelse med konkret prøveforberedelse og prøveafvikling, fx undervisning, hvor elever skal fremstille fysisk materiale, der indgår i prøven.
Det er en lokal vurdering på den enkelte erhvervsskole om prøverne afholdes som normalt, eller om det, som følge af iværksatte foranstaltninger mod COVID-19, konkret er nødvendigt at fravige reglerne om prøvens tilrettelæggelse.
Hvis det ikke er muligt at afholde prøverne med fysisk fremmøde, kan skolerne ud fra nødreglerne lokalt vurdere, om prøverne skal:
- Udskydes.
- Gennemføres med ændret tilrettelæggelse.
- Aflyses (gælder ikke afsluttende prøver).
Skuemestre og censorer
Planlagte prøver i den kommende periode med deltagelse af skuemestre og censorer fastholdes så vidt det er muligt.
Det er til en hver tid skuemester og censors egen beslutning, om de vil deltage. Skolerne er som altid ansvarlige for, at prøven afholdes med alle sundhedsmæssige foranstaltninger. Ved afbud til en prøve kontaktes El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU) eller Industriens uddannelser (IU).