Energistyrelsen har i dag offentliggjort de nye rammer for Bygningspuljen:
- Næste runde af bygningspuljen forventes at åbne i september 2021 og ikke august som oprindeligt planlagt.
- De to planlagte ansøgningsrunder for puljen (august og oktober) slås sammen til én stor.
- Tilskudsstørrelsen reduceres for at flere projekter kan få støtte for de samme midler.
- Der åbnes op for tilskud til store varmepumper til fx rækkehusbebyggelser og lejlighedsbyggerier.
- Tilskud til andre tiltag end varmepumper målrettes bygninger med energimærke E, F og G. Bygninger med bedre energimærke kan derfor ikke opnå denne type tilskud.