Folketinget har den 2. februar 2021 vedtaget en lov, der giver virksomheder mulighed for med én dags varsel at pålægge en ansat at afvikle op til fem dages ferie eller anden frihed.
Virksomheder, der benytter lønkompensationsordning for fyringstruede ansatte, og som ikke har aftalt lønnedgang med de omfattede ansatte, kan i lønkompensationsperioden varsle en fridag for hver 28-dages periode. Fridagen kan enten være en feriedag, feriefridag eller – hvis man ikke har optjent nogen af disse – egen-betalt fridag.
Loven ændrer ikke ved, at arbejdsgiver fortsat kan varsle ferie i henhold til ferielovens almindelige varslingsregler. Muligheden gælder ikke for hjemsendte ansatte med aftalt lønnedgang som følge af COVID-19 eller øvrige ansatte herunder lærlinge, elever og praktikanter. Her gælder ferielovens almindelige varslingsregler.