TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet et forslag til personalecirkulære angående håndtering af risikoen for smitte med covid-19 og ferierejser
I forlængelse af tilpassede Covid-19-restriktioner og en periode med øgede smittetal både i ind- og udland, har TEKNIQ Arbejdsgiverne udarbejdet et personalecirkulære, der har til hensigt at skabe klarhed for medarbejderne om håndteringen af risikoen for smitte med Covid-19, og hvordan man skal forholde sig i forhold til ferierejser til udlandet.
Dokumentet forholder sig bl.a. til spørgsmålet om krav til test af medarbejderen både i visse situationer efter hjemkomst fra udlandsrejse eller ved mistanke om smitte med Covid-19, betalingsforpligtelse og underretningspligten til arbejdsgiveren i visse tilfælde.
Hvis dokumentet giver anledning til spørgsmål, kan man kontakte afdelingen Overenskomster og Jura på tlf. 4343 6000 for yderligere rådgivning.