Folketinget har nu vedtaget trepartsaftalen om forlængelse af den midlertidig ordning om arbejdsfordeling, der nu også er blevet mere fleksibel.
Ordningen omfatter alle private virksomheder og gælder for alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked – herunder medarbejdere, som i forvejen måtte være omfattet af en overenskomst, som indeholder regler om arbejdsfordeling.
Arbejdsfordeling efter den forlængede ordning kan iværksættes i hele perioden frem til 31. december 2021.
Der er ingen begrænsninger i forhold til antal af måneder eller antallet af gange.
Iværksættelse af arbejdsfordeling efter ordningen skal være sagligt begrundet, og arbejdsfordelingen skal ophøre senest den 31. december 2021. Ordningen kan bruges uanset, om virksomheden er omfattet af en overenskomst eller ej.
Hovedpunkterne i ordningen er:
Den midlertidige ordning for arbejdsfordeling er etableret ved lov, og den adskiller sig fra de traditionelle regler om arbejdsfordeling på bl.a. disse punkter:
- Virksomheden kan iværksætte arbejdsfordeling for alle medarbejdere, selv om der ikke er overenskomstmæssig hjemmel hertil eller i øvrigt indgået kollektiv eller individuel aftale herom.
- Virksomheden bestemmer selv, i hvilket tidsrum arbejdsfordelingen skal løbe, dog skal arbejdsfordelingen ophøre senest den 31. december 2021. Virksomheder, der har iværksat en arbejdsfordeling, kan forlænge den eksisterende periode eller starte en ny. Der skal i så fald foretages en ny anmeldelse til jobcenteret.
- Virksomheder indenfor DA/FH-området, der vil benytte ordningen, skal informere og høre deres medarbejdere efter de regler, der gælder i Samarbejdsaftalen (hvis virksomheden har et samarbejdsudvalg). Ellers skal alle medarbejdere på virksomheden informeres og høres individuelt.
- Før arbejdsfordeling kan startes, skal de berørte medarbejdere have 24 timer på en hverdag til at beslutte, om de vil indgå i arbejdsfordelingen. Hvis virksomheden orienterer medarbejderne om den påtænkte arbejdsfordeling en lørdag kl. 12.00, skal medarbejderne senest mandag kl. 12.00 beslutte, om de ønsker at indgå i ordningen. Hvis en medarbejder ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter ordningen, må virksomheden beslutte, om medarbejderen afskediges. Virksomheden må i så fald opsige medarbejderen med pågældendes sædvanlige varsel og under overholdelse af øvrige vilkår.
- Virksomheden skal tilrettelægge arbejdsfordelingen, så arbejdstiden for de berørte medarbejdere nedsættes med mindst 20 procent og maksimalt 50 procent i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid. Det vil sige, at de berørte medarbejdere maksimalt må være ledige halvdelen af deres aftalte arbejdstid.
- Ordningen giver kun mulighed for at erstatte arbejdstid med ledighed. Ordningen kan ikke anvendes til at ændre på arbejdstidens placering m.v. i videre omfang end efter de gældende overenskomsters regler om dette.
- Perioden med ledighed for ikke-funktionærer kan tilrettelægges fleksibelt på dage og timer – f.eks. ledighed hver anden dag, en dag om ugen, hver anden uge eller halvdelen af hver arbejdsdag. Hvis medarbejderen er omfattet af en overenskomst, der indeholder regler om mindstearbejdstid på en almindelig arbejdsdag, skal disse regler respekteres.
- For funktionærer skal ledighed placeres i hele dage.
- Virksomheden skal betale et arbejdsgiverbidrag på tre G-dage om måneden pr. medarbejder i ordningen. Bidraget beregnes forholdsmæssigt, så det reduceres, hvis virksomheden ikke anvender arbejdsfordeling i en hel kalendermåned. Pligten til at betale to G-dage ved start af en arbejdsfordeling suspenderes. Ligeledes suspenderes loftet på maksimum 16 G-dage om året, hvilket virksomhederne skal være opmærksomme på ved anvendelse af ordningen (der er tale om en øget udgift for virksomhederne).
- Virksomheden kan iværksætte opkvalificeringsforløb for medarbejdere omfattet af arbejdsfordeling – det gælder også for de perioder, hvor den pågældende medarbejder er ledig og modtager supplerende dagpenge.