De nye overenskomster på det private arbejdsmarked er den 16. april blevet endeligt vedtaget af både arbejdsgivere og -tagere.
Det betyder, at overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og HK er fornyet for en tre-årig periode frem til 1. marts 2023. Bemærk, at den kan være forskellig fra HK-overenskomsten, som omfatter tidligere medlemmer af Arbejdsgiverne.
Den nye overenskomst gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2020, og for en række satser er der derfor tale om en efterregulering.
1. Ny ordning vedrørende Fritvalgsordning
Med henblik på at lette de administrative byrder er det aftalt, at Fritvalgsordningen pr. 1. marts 2020 nedsættes med 2,5 %, idet der fremover ved afholdelse af feriefridage oppebæres sædvanlig løn/ løn som ved sygdom. Det vil sige, at bidraget til Fritvalgsordningen udgør 4%.
Samtidig med virkning pr. 1. marts 2020 indbetales yderligere 1,0 pct. til Fritvalgsordningen. Dette bidrag reguleres 1. marts 2021 til 2,0 pct., og pr. 1. marts 2022 reguleres bidraget yderligere til 3,0 pct. Det vil sige, at bidraget til Fritvalgsordningen i den kommende overenskomstperiode vil stige til i alt 7,0 pct.
Stigningen på i alt 3 procentpoint hen over overenskomstperioden kan dog anvendes i den lokale lønforhandling. Det kan således med henblik på at imødekomme de lokale parters respektive ønsker om fleksibilitet og mindre administration aftales mellem de lokale parter, at denne del af fritvalgsbetalingen sammen med 3 % af den oprindelige, dvs. op til i alt 6 % i 2022, udbetales løbende sammen med lønnen.
2. Ny ordning om feriefridage, herunder en overgangsordning
I forbindelse med den ny ferielov er der aftalt en ny ordning for så vidt angår feriefridag. Udover en ny periode, hvori feriefridagene kan holdes, er det også aftalt fremover, at feriefridagene pr. 1. marts 2020 ikke længere finansieres af Fritvalgsopsparingen, men at der i stedet oppebæres sædvanlig løn (løn som ved sygdom).
Indledningsvis er der aftalt en overgangsordning for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2020. Denne overgangsordning indebærer, at der i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2020 optjenes forholdsmæssigt i forhold til tiltræden og fratræden i alt 3,33 feriefridage således:
d. 1. maj 2020 optjenes 1 feriefridag
d. 15. juli 2020 optjenes 1 feriefridag og
d. 1. oktober 2020 optjenes 1,33 feriefridag
Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer.
Der udbetales sædvanlig løn på feriefridage.
Med virkning fra den 1. januar 2021 er der aftalt en ny ordning, der består i, at medarbejderen optjener forholdsmæssigt i forhold til tiltræden og fratræden 5 feriefridage til afholdelse i kalenderåret. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer. Feriefridagene betales som ved sygdom.
3. Børneomsorgsdage
I lyset af den nye ferielov og med henblik på at ensrette perioden vedrørende børneomsorgsdage med perioden for feriefridage og dermed lette de administrative byrder er der også for så vidt angår børneomsorgsdage aftalt en ny ordning, herunder en overgangsordning. Det nye ved ordningen er perioden, hvori børneomsorgsdagene kan holdes.
For perioden 1. maj 2020 til 31. december 2020 er det aftalt, at medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har i perioden 1. maj 2020 – 31. december 2020 ret til følgende:- 1 børneomsorgsdag såfremt medarbejderen allerede har afholdt en børneomsorgsdag forud for den 1. maj 2020.
- 2 børneomsorgsdage såfremt medarbejderen ikke allerede har afholdt en børneomsorgsdag forud for den 1. maj 2020.
Børneomsorgsdagene omregnes til og afvikles som timer. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.
Med virkning fra den 1. januar 2021 er det aftalt, at medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår. Børneomsorgsdagene kan omregnes til og afvikles som timer. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.4. Øremærket forældreorlov
Perioden, hvor der udbetales sædvanlig løn under forældreorlov, udvides fra 1. juli 2020 fra 13 til 16 uger. Heraf øremærkes de otte af ugerne til dén forælder, der ikke afholder barselsorloven.
5. Lægebesøg i forbindelse med barns sygdom
Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan evt. få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.
6. Afholdelse af ferie i timer
Der kan fremover træffes skriftlig lokalaftale om, at ferien afholdes i timer. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
7. Oplysninger om ferie og feriefridage ved fratræden
Ved medarbejderens fratræden har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte ferie- og feriefridage.
8. Pension til elever under 20 år
Fra 1. september 2020 skal der oprettes pensionsordning til elever, der er fyldt 18 år og som har opnået to måneders anciennitet i virksomheden. I medarbejderens 18. og 19. år udgør bidragssatsen 4 % fra arbejdsgiveren og 2 % fra medarbejderen, i alt 6 %. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen. Med virkning fra den måned, hvor medarbejderen fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet, gælder de satser, som er aftalt i overenskomsten for øvrige medarbejdere.
9. Arbejdsmiljørepræsentantens forhold
Efter aftale med arbejdsgiveren kan der gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed – uden betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1 - til at deltage i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser.
10. Lønsatser
Regulering af satser vedrørende forskudt tid, Bilag 3 om arbejdstid for butiksansatteForskudttidstillæg
For arbejde inden for normal effektiv ugentlig arbejdstid på 37 timer betales følgende tillæg pr. time:
1. marts 2020 | 1. marts 2021 |
1. marts 2022 |
||
Hverdage 18.00-23.00 |
26,85 kr. |
27,30 kr. | 27,75 kr. | |
Hverdage 23.00-06.00 |
36,05 kr. |
36,65 kr. | 37,25 kr. | |
Lørdage 15.00-24.00 |
47,30 kr. |
48,05 kr. | 48,80 kr. | |
Søn- og helligdage 00.00-24.00 | 52,65 kr. | 53,45 kr. | 54,35 kr. |
11. Særligt om elever
Det er aftalt, at overenskomstens elevbestemmelser skal svare til de til enhver tid gældende elevbestemmelser i den mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK indgåede Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service.
1. marts 2020
kr. pr. md.
|
1. marts 2021
kr. pr. md.
|
1. marts 2022
kr. pr. md.
|
||
1. år |
Kr. 11.442,00 |
Kr. 11.616,00 |
Kr. 11.814,00 |
|
2. år |
Kr. 12.732,00 |
Kr. 12.948,00 |
Kr. 13.168,00 |
|
3. år |
Kr. 14.008,00 |
Kr. 14.246,00 |
Kr. 14.488,00 |
|
4. år | Kr. 15.176,00 |
Kr. 15.434,00 |
Kr. 15.696,00 |
12. Øvrigt
For alle protokollater gælder, at ændringer i overenskomsterne, herunder satsændringer, har virkning fra begyndelsen af den lønperiode, hvor den aftalte ikrafttrædelsesdato indgår.