I den virtuelle værktøjskasse finder du forskellige værktøjer til rekruttering og fastholdelse af kvinder. Både hvis I allerede har kvinder ansat eller hvis I endnu ingen kvindelige ansatte har.
Kom godt i gang
Vi har udarbejdet en skabelon til en handlingsplan, som I kan bruge til at arbejde strategisk ift. arbejdet med at fastholde og rekruttere flere kvinder. Udover skabelonen har vi også udarbejdet et eksempel til inspiration (på fane 2 i skabelonen).
Handlingsplanen kan hjælpe jer til at organisere og danne et overblik over jeres indsatser i virksomheden. Herunder har vi beskrevet en kort guide til inspiration, til hvordan I kommer i gang med det strategiske arbejde.
Sådan kommer I i gang
-
1Fastsæt politik og mål
En formuleret politik vil være med til at give virksomheden de overordnede retningslinjer, afgrænsninger og ambitionsniveau. Samtidig skal politikken kunne svare på følgende spørgsmål:
- • Hvad vil vi i forhold til diversitet i virksomheden?
- • Hvor i virksomheden skal det finde sted?
- • Hvad er vores målsætning?
-
2Lav en handlingsplan
Målret jeres indsats til de områder, der giver mest værdi for jer. Derudover kan arbejdspladsvurderingerne og referater fra sikkerhedsudvalgsmøder ofte give en ide om, hvor der kan være udfordringer i virksomheden.
Tænk bredt på mulige indsatsområder, fx:
- • Mulighed for kvindelige lærlinge
- • Adfærdsændringer fx ændring i arbejdsprocesser
- • Ændringer i fysiske arbejdsforhold, fx badeforhold, …
- • Netværk for de kvindelige ansatte i virksomheden
- • Graviditetspolitik
Saml de mange ideer til indsatsområder i en ide-liste. Herfra udvælger I de ideer, I først vil håndtere. Anvend eventuelt spil, workshop og/eller arbejdsgrupper som inspiration til handlingsplanen. De udvalgte ideer samles i en handlingsplan.
Handlingsplanen bør først og fremmest indeholde målrettede aktiviteter af en vis størrelse. Men det er også en god idé at planlægge undersøgelser, der baner vej for fremtidige projekter.
Uanset hvad planerne er for det kommende år, er det vigtigt, at handlingsplanen for hver planlagt aktivitet beskriver følgende:
- • Hvad består aktiviteten af?
- • Hvad er formålet?
- • Hvem er ansvarlig?
- • Hvem skal inddrages såvel internt som eksternt?
- • Hvilke ressourcer er der afsat?
- • Hvilket budget er der afsat til investeringer og eventuel ekstern rådgivning?
- • Hvad er tidsplanen og de eventuelle delmål?
- • Hvordan kan I følge udviklingen? (fx antal lærlinge/kvinder/andet, APV-målinger, trivselsmåling)
-
3Evaluer indsatsen årligt
En årlig evaluering af arbejdet gør det nemmere at vurdere indsatsen og det videre forløb.
- • Hvilke projekter blev gennemført?
- • Hvad er resultaterne?
- • Hvad er aktiviteterne for det kommende år?
Ledelsen kan også bruge en årlig statusrapport til at give grønt lys til nye initiativer til handlingsplanen. Ledelsen godkender handlingsplanen for det kommende år.
Herunder kan du se en oversigt over de forskellige værktøjer i værktøjskassen samt en kort introduktion til disse. Disse kan med fordel tænkes ind i virksomhedens handlingsplan.
Øvrige værktøjer
-
Jobannoncer rettet mod kvinder
Vi har samlet 6 gode råd til hvordan kan skriver kønsneutrale jobopslag, som I kan læse her. Dette værktøj skal hjælpe med at gøre jeres jobopslag så åbne for begge køn som muligt, så I på den måde ikke kun tiltrækker mænd til jeres jobs.
-
Forslag til personalepolitik vedrørende krænkende handlinger
Vi har udarbejdet en skabelon med forslag til en personalepolitik, så I bedst muligt kan forbygge og imødekomme eventuelt krænkende adfærd og handlinger. Forslaget indeholder blandt andet fokus på forebyggelse, forskellige udvalg/repræsentanters opgaver og anmeldelser. Tilpas politikken til jeres virksomhed.
-
Sådan startes et kvindenetværk
Erfaringer viser, at samling eller et netværk af kvinder både øger interessen i rekrutteringen men også er med til at fastholde kvinder, da de føler, at de kan dele oplevelser/erfaringer med andre ligesindede og samtidig føle, at de kan ændre noget i de mandsdominerede brancher.
Vi har derfor udarbejdet to værktøjer i ét: En guide til hvordan I på virksomheden starter et kvindenetværk op, hvis I allerede har en del kvinder ansat og en guide til, hvordan I håndtere et netværk, hvis I har få kvinder ansat.
Der er desuden tilknyttet skabeloner til dagsordner på opstartende møde i netværket/feedback fra et møde i lokalområdet.