Få råd og inspiration til, hvordan din virksomhed kan være med til at øge de unges interesse for de teknisk erhvervsuddannelser.
Alle elever i folkeskolens 8. - 10. klasse kan komme i erhvervspraktik i en eller flere perioder af typisk én uges varighed.
Derudover mulighed for, at virksomhederne besøger skolerne, så eleverne kan få et indtryk af, hvad fremtiden som teknisk faglært har at byde på.
Derfor har TEKNIQ Arbejdsgiverne udviklet og samlet forskellige præsentationer og undervisningsmateriale, som virksomhederne kan bruge, når de skal fortælle om branchen og vores uddannelser.
- PowerPoint-skabelon til at fortælle om din virksomhed
- Markedsføringsfilm industri- og smedeuddannelserne
- Markedsføringsfilm elektrikeruddannelsen
- Markedsføringsfilm vvs-energiuddannelsen
- Markedsføringsfilm blikkenslager
- Materiale om elektrikeruddannelsen
- Materiale om vvs-energiuddannelsen
Der er også mulighed at få besøg af en skoleklasse eller besøge skolerne gennem "Åben virksomhed". Det er et samarbejde mellem DA og skolerne, som TEKNIQ Arbejdsgiverne deltager i, og hvor virksomheder bidrager til praksisnær undervisning i folkeskolen.
Gode råd når du holder oplæg
- Forventningsafstemning - hvilke elever skal du møde, og hvad har læreren fortalt inden?
- Præsenter dig selv og din virksomhed – fortæl om spændende tekniske installationsopgaver.
- Giv plads til spørgsmål og lyt til eleverne – fx kender eleverne selvstændige eller teknikere?
- Tag din lærling med til at fortælle om livet som lærling.
- Nogle elever vil måske prøve grænser af med et par "dumme" spørgsmål. Brug din autoritet og sæt grænser.
- Glem ikke humoren!
Skriv eller ring gerne og fortæl om jeres oplevelser med virksomhedsbesøg i folkeskoleklasser eller andre uddannelsesarrangementer eller for at få inspiration til initiativer.