Erhvervsuddannelsen til skibsmontør har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktik opnår viden og færdigheder indenfor nedenstående områder.
- Planlægning og fremstilling af emner ved hjælp af almindeligt forekommende udstyr og værktøj samt planlægning og gennemførelse af montage-, reparations- og forebyggende vedligeholdelsesopgaver.
- Udførelse af programmeret vedligeholdelse af skibes hoved- og hjælpemaskineri samt andre mekaniske og tekniske systemer.
- Planlægning og udførelse af arbejdsopgaver, hvori der indgår manuel og maskinel bearbejdning, termisk og mekanisk sammenføjning, montage og demontage, reparationsteknik, måleteknik styringsteknik samt anvendelse af informationsteknologi på baggrund af tilgængeligt dokumentationsmateriale.
- Anvendelse af informationsteknologi i forbindelse med de daglige arbejdsopgaver, herunder søgning og fremskaffelse af relevant teknisk-faglig information.
- Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer og andre indenlandske og udenlandske interessenter om uddannelsens arbejdsopgaver.
- Økonomisk og teknisk kalkulation samt optimering af produkter og processer i forbindelse med uddannelsens arbejdsopgaver.
Uddannelsen kan afsluttes med specialet skibsmontør.