Til medarbejdere omfattet af elektrikeroverenskomsten
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbunds Kompetencefond yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Alle medarbejdere, der arbejder under elektrikeroverenskomsten og el-fagets funktionæroverenskomst, er omfattet.
Se eller gense vores webinar om opkvalificering og tilskudsmuligheder i el-branchens kompetenceudviklingsfond.
Der kan søges tilskud til:
- Brancherelevante AMU-kurser (undtagen L-AUS-kurser)
- Brancherelevante akademimoduler
- Digital efteruddannelse.
- Opkvalificering fra ufaglært til faglært
- Arbejdsfordeling
Det er ikke muligt at få tilskud til private kurser som f.eks. trailerkørekort.
Der skelnes mellem:
- Selvvalgt AMU-kursus eller akademimodul.
Medarbejderen sørger selv for tilmelding og får fri uden løn de dage, hvor kurset er placeret. Fonden yder lønkompensation på 85 % af bruttolønnen, og refunderer kursusgebyr. Fonden yder tilskud på op til 10 kursusdage pr. medarbejder pr. år, hvis medarbejderen har minimum 9 måneders anciennitet. Medarbejderen kan overføre uforbrugte kursusdage fra de to forudgående kalenderår. - Virksomhedsplanlagt AMU-kursus eller akademimodul. Virksomheden sørger for tilmelding og udbetaler løn de dage, medarbejderen er på kursus/uddannelse.
På AMU-kurser yder fonden 400,- kr. pr. kursusdag, og der kan søges VEU-godtgørelse der udgør 100 % af dagpengesatsen.
På akademimoduler dækkes kursusgebyret, og der kan søges SVU, der udgør 60 % af dagpengesatsen.
Der kan maksimalt søges tilskud til 2 akademimoduler og maximalt 20 ECTS-point om året pr. medarbejder. - Aftalt akademiuddannelse. Her sørger virksomheden for tilmelding og udbetaler virksomheden løn de dage, medarbejderen er på akademiet. Virksomheden kan søge lønrefusion på 85 % af bruttolønnen og kursusgebyret refunderes.
Medarbejderen skal have opsparet ret til selvvalgt efteruddannelse, når der søges om tilskud til aftalt akademiuddannelse. Der kan maksimalt gives tilskud til 2 akademimoduler og maksimalt 20 ECTS-point om året.
Se information om tilskudsmuligheder og kriterier
Sådan søges der tilskud til virksomhedsplanlagt efteruddannelse
Sådan søges der tilskud til selvvalgt efteruddannelse
Sådan søges der tilskud til aftalt akademiuddannelse
Læs mere om tilskudsmuligheder samt yderligere kriterier og ansøg på vores fondsunivers.