Fremtidens arbejdskraft skal sikres i elbranchen. Derfor er TEKNIQ Arbejdsgiverne, EVU og DEF gået sammen om en stor kampagne, der skal få unge talenter til at vælge elektrikerfaget.
Det store kampagne-samarbejde indebærer flere særskilte kampagner, som alle skal fremme elektrikeruddannelsen og -branchen og sikre fremtidens elektrikere.
Kampagnen har fokus på at prioritere ressourcer til rekruttering, så branchen kan tiltrække talenter og sikre fremtidens kvalificerede arbejdskraft. Kampagnen skal også gøre de unge, forældrene, de lidt ældre og kvinderne opmærksomme på, hvilken fantastisk uddannelse elektrikeruddannelsen er, og de mange muligheder uddannelsen giver.
Brug kampagnen i jeres egen branding
I forbindelse med kampagnen lanceres også en ny hjemmeside for elektrikeruddannelsen: www.elektrikeruddannelsen.dk.
Her kan man blive klogere på elektrikeruddannelsen, og virksomheder kan finde branding-materiale, som alle er velkomne til at bruge i deres egen branding.
Det håber TEKNIQ Arbejdsgiverne, at medlemsvirksomhederne vil gøre brug af, da virksomheder vil booste kampagnen ved at anvende film-materialet i egen branding af virksomheden og i forbindelse med rekruttering af nye lærlinge/medarbejdere. I fællesskab kommer vi nemlig langt længere ud med budskaberne om, at el-branchen er en branche, der går forrest, når vi skal komme i mål med f.eks. den grønne omstilling.
Der er stor rift om fremtidens arbejdskraft, og derfor er det helt afgørende, at vi med kampagnen viser elbranchens gode job- og karrieremuligheder. Ikke mindst de mange forskellige arbejdsområder, som man kan specialisere sig inden for. Elektrikeruddannelsen er spændende, og grønne tekniske løsninger vil også fremover udfordre den enkelte og stille nye krav til kompetencer.
Hvis man som medlemsvirksomhed har spørgsmål til brug af filmene eller på anden vis ønsker at bidrage til branding-indsatsen, står Andreas Lundberg Petersen til rådighed på alp@tekniq.dk.
Informationsmateriale fra elektrikerkampagnen i 2021:
"El-branchen: Vi tænker bag facaden" er navnet på kampagnen fra 2021, som Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne lancerede i fællesskab.
Omdrejningspunktet er en brandingfilm, der vil køre på de sociale medier, en række nyhedsmedier og fagmedier i de kommende måneder. Formålet er at vise, at elbranchen er på forkant med den teknologiske udvikling og løfter Danmark ind i fremtiden.
Kampagnen sigter i første omgang bredt mod den almindelige dansker, men vil også henvende sig til beslutningstagere, byggebranchen og de unge.
Du og din virksomhed er meget velkomne til at bruge filmen på jeres egne medier, og den kan deles, likes og downloades fra nedenstående links:
- 30 sek. uden billedtekster
- 60 sek. uden billedtekster
- 30 sek. med billedtekster
- 60 sek. med billedtekster
- Alt materialet i høj opløsning kan hentes her
For yderligere oplysninger kontakt Tina Voldby på mobil 20128283 eller Anne Birkelund på mobil 30352151.