Energirenoveringspuljen sigter mod tilskud til renovering af klimaskærm, og optimering af boligens drift, som bl.a. omfatter etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding og etablering af vandbårne radiatorer, fx i forbindelse med konvertering fra elvarme.
Energirenoveringspuljen er målrettet helårsbeboelse og omfatter bl.a. etablering af vandbårne radiatorer, installation af mekanisk ventilation og forbedringer af bygningers klimaskærm.
Hvad gives der tilskud til?
Der gives blandt andet tilskud til:
- Etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding.
- Etablering af vandbårent radiatorsystem.
- Et eksisterende energimærke
Du kan se tilskudssatsser her
Det er ikke muligt at kombinere tilskud fra energirenoveringspuljen med andre offentlige støtteordninger, fx boligjob eller tilskud fra energiselskabernes energispareindsats. Der kan dog godt søge tilskud til konvertering af olie- gas og træpillefyr samt elvarme fra varmepumpepuljen.
Hvad er kravene?
Der er en række krav der skal være opfyldt for at en boligejer kan søge tilskud gennem energirenoveringspuljen:
1. Der skal være tale om en helårsbolig – og ansøger skal selv eje den
2. Boligen skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på boligen, siden det blev udstedt
3. Arbejdet må ikke være igangsat, og der må ikke være indgået en bindende aftale om arbejdet
4. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer
Bygningen skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G. Energimærket må maks. være 10 år gammelt og hvis der søges tilskud til energimærket, skal det være udarbejdet inden for de sidste 24 måneder.
Hvem ansøger?
Det er i udgangspunktet boligejeren selv, der skal ansøge
Det er muligt at ansøge på vegne af en anden, fx en kunde. Det kræver dog lidt ekstra dokumentation. Dels skal der udarbejdes en fuldmagt, dels skal der udarbejdes en ansøgererklæring. Læs mere her
Få mere information
Energistyrelsen holder løbende webinarer om energirenoveringspuljen. Se her for optagelsen af et webinar fra september 2023