Gasinstallation omfatter installation for naturgas, bygas, biogas og flaskegas.
Gasinstallation defineres som den ledningsførte gastilførsel fra tilslutning på forsyningsanlæg til og med afslutning af et eventuelt aftrækssystem over tag.
Det gælder både naturgas, bygas, biogas eller flaskegas - og omfatter gasstikledning, målerregulatorskab, husindføring, indvendig gasinstallation, opstilling af det gasforbrugende apparat, etablering af friskluft og ventilation samt tilslutning af aftrækssystem.
Arbejde på gasinstallationer kræver en vvs-autorisation.
Gasinstallationer opdeles efter apparattype i gasklasser 1-11. Det er dog kun klasse 3-9, der skal anmeldes.
- Simple flytbare gasapparater, som er beregnet til udendørs brug, f.eks. gasgrill, løse apparater til campingbrug, ukrudtsbrændere, terrassevarmere, rygeovne og håndværktøj,
herunder håndværktøj, der anvendes kortvarigt indendørs. - Transportable gasapparater på maksimalt 4,2 kW, som er beregnet til indendørs brug uden aftræk, f.eks. varmeovne og gaslygter.
- Gasapparater beregnet til husholdningsbrug uden aftræk.
- Installationer med gasapparater til og med 135 kW med aftræk og lukket forbrændingskammer. F.eks. apparater til opvarmning af rum eller vand, pejse til dekorative formål, køleskabe og tørretumblere. Hvis gasapparatet har åbent forbrændingskammer, betragtes det som klasse 5-installation.
- Installationer med gasapparater over 135 kW. Herunder gasapparater med åbent forbrændingskammer uanset effekt. F.eks. apparater til opvarmning af rum eller vand, pejse til dekorative formål, varmelamper til dyr og tørretumblere.
- Storkøkkener.
- Gasmotorer, gasturbiner og procesinstallationer. Som procesinstallation regner ud over definitionen i stk. 1, nr. 20, f.eks. varmekanoner til udtørring af bygninger, tørretumblere til industrielle formål og industrielle bageovne.
- Midlertidige gasinstallationer.
- Installationer til laboratorie- og undervisningsbrug.
- Beboelsesvogne.
- Skurvogne, cateringvogne og lignende, der ikke anvendes til beboelse.
Vær opmærksom på, at der ved nedtagning af gasinstallation er krav om korrekt afpropning og anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen på virk.dk. Anmeldelsen skal foretages af installatøren med virksomhedens Nem-ID.