Det er bygningsejernes ansvar, at bygningsreglementet er opfyldt. Men den udførende kan overtage rette til at ansøge og anmelde ved fx renovering.
Bygningsreglementet (BR) er den overordnede udmøntning af byggeloven og dermed dansk lovgivning på byggeområdet.
Det er bygningsejernes ansvar, at bygningsreglementet er opfyldt. Hvis en bygning skal renoveres eller ombygges, kan den udførende imidlertid overtage retten fra bygningsejeren til at ansøge og anmelde til kommunen. Det vil typisk være til Teknisk Forvaltning.
Det vil også være hos kommunen, at der skal søges om dispensation fra Bygningsreglementet.
Eksempel: Reparation af rørskade
En gevindsamlet rørinstallation er udført med varmforzinkede stålrør efter 1972 er ikke lovlig ifølge BR. Men de findes desværre flere steder.
For at kunne reparere en konkret rørskade, skal den autoriserede installatør sikre sig, at installationen var lovlig, da den blev udført. Her kan man fx bede boligejer eller taksator om at ansøge om dispensation hos den stedlige byggemyndighed.
Hvis dispensationen gives, er installationen lovlig, og installatøren kan udføre reparationen.
Hvis dispensationen ikke gives, må bygningsejer og taksator gøre installationen lovlig først. Det sker typisk ved at udskifte en større del af installationen.