Brugerdirektiv 1999/92/EC
Brugerdirektivet omhandler arbejde i områder, der er klassificeret som eksplosionsfarligezoner.
Direktivet stiller specifikke krav til udarbejdelse af en ATEX-APV også kaldet et eksplosionssikringsdokument. ATEX-APV skal typisk indeholde følgende punkter:
- Kortlægning af risikoen for, at der kan opstå eksplosiv atmosfære
- Udarbejde en zoneklassificering
- Tilrettelægge arbejdet og instruere medarbejderne i de risici, der kan optræde
- Gennemføre ATEX-kurser for relevante medarbejdere
- Planer for rengøring, eftersyn og vedligeholdelse
- Beredskabsplaner, evakuerings- og øvelsesplaner
ATEX-APV skal revurderes hvert 3. år og ved ombygninger af anlægget.
Direktivet er i Danmark udmøntet i to bekendtgørelser, det drejer sig om:
- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003: ”Bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære”
- Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003: ”Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder”
Materiel og sikringssystemer direktiv 2014/34/EU
Materialedirektivet omhandler:
- materiel og sikringssystemer beregnet til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære
- sikkerheds-, kontrol- og reguleringsanordninger, der er beregnet til anvendelse uden for en potentielt eksplosiv atmosfære, men som er nødvendige, eller som bidrager til, at materiellet og sikringssystemerne kan fungere sikkert i forbindelse med eksplosionsrisici
- komponenter, der er beregnet til indbygning i materiel og sikringssystemer
Direktiver er implementeret i Dansk lovgivning via BEK nr 811 af 03/06/2022 ”Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære”.