Læs her om kravene til fremstilling af komponenter af stål eller aluminium til bl.a. byggeriet.
Hvis din virksomhed fremstiller komponenter af stål eller aluminium til bl.a. byggeriet, stilles der en række krav til konstruktion og udførelse.
Kravene til simple konstruktioner er relativt simple, mens der stilles større krav om planlægning og styring til konstruktioner, hvor der kan være følgevirkninger ved nedbrud.
For at leve op til kravene er det nødvendigt, at din virksomhed har styr på, hvad kvalitetsstyring, udførelsesklasser og kravene til CE-mærkning betyder - og have kendskab til eurocodes og bygningsreglementet. For at få tilladelse til at CE-mærke produkterne, skal virksomheden desuden have indført et kvalitetsstyringssystem og være certificeret af et godkendt organ.
Du kan herunder læse mere om, hvad CE-mærkningen omfatter, og hvad eurocodes og de øvrige krav til fremstillingen af stål- og aluminiumskomponenter betyder.
- Valg af udførelsesklasse (EXC1 til EXC4) - afspejler sværhedsgrad af arbejdet/opgaven
- Valg af metode (1, 2, 3a eller 3b) - produkt, konstruktionsberegninger, grundlag og design
- kaldes deklarationsmetode for CE-mærkning og omhandler dokumentation og ansvar - Udarbejdelse et kvalitetsstyringssystem
- omhandler hvordan ordre/forespørgsel styres fra modtagelse til færdigt produkt - Indarbejde ovenstående i produktion og administration
- Svejse- og måleudstyr skal kalibreres - kan virksomheden selv gøre for EXC1 og EXC2]
- Svejsere skal have godkendt svejsecertifikat, og der er krav om svejsekoordinator - internt eller eksternt
- Der skal være WPS - svejseprocedurespecifikationer
- Opnåelse af godkendelse af ovenstående ved et akkrediteret certificeringsorgan
- Vedligeholde ovenstående og modtage lovpligtig kontrol fra certificeringsorganet
- CE-mærket placeres direkte på produktet eller emballagen – alternativt henvises der til elektronisk dokumentation på en hjemmeside
- Med produktet skal der følge en DoP-ydeevnedeklaration
- Dokumentationen, der følger produktet, skal være udført i henhold til ordre/kundekrav.
Der er tre typer aktører, når det handler om certificering:
- Dansk Standard står for at sælge internationale standarder
- Der er en række aktører, som certificerer virksomheder
- Og endelig er rådgivere, som hjælper med at opbygge de systemer, der skal certificeres.
Virksomheden kan også selv lave en del af forarbejdet og/eller selve opbygningen af systemet til certificering.
Ifølge det danske bygningsreglement skal beregninger og konstruktion leve op til europæiske byggenormer. Den europæiske forordning på området "Byggevareforordningen (EU) nr. 305/2011" stiller krav om harmonisering og CE-mærkning af byggevarer og om anvendelse af harmoniserede standarder herunder eurocodes.
Eurocodes DS/EN 1990-serien består af 10 codes fra DS/EN 1990 til DS/EN 1999. Det vil sige, at 1991 er for last, og 1993 er for stålkonstruktioner:
Eurocodeserier | |
Eurocode 0 | Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner |
Eurocode 1 | Last |
Eurocode 2 | Betonkonstruktioner |
Eurocode 3 | Stålkonstruktioner |
Eurocode 4 | Kompositkonstruktioner |
Eurocode 5 | Trækonstruktioner |
Eurocode 6 | Murværkskonstruktioner |
Eurocode 7 | Geoteknik |
Eurocode 8 | Jordskælv |
Eurocode 9 | Aluminiumskonstruktioner |
Eurocodes for bygningsstål - serien DS/EN 1993-1 - stiller videre krav om anvendelse af udførelsesstandarderne DS/EN 1090-serien, og i disse stilles bl.a. krav om kvalitetsstyring efter DS/EN ISO 3834-serien. Se afsnittet "Kvalitetsstyring".
DS/EN 1090-serien består af tre dele:
- DS/EN 1090-1 Generel (certificeringskrav).
- DS/EN 1090-2 Udførelse af stålkonstruktioner (herunder rustfri).
- DS/EN 1090-3 Udførelse af aluminiumskonstruktioner.
Disse standarder og krav er gældende fra den 1. januar 2009, hvorfor de SKAL følges i dag.
Det vil typisk være bygherre, rådgivende ingeniører eller arkitekter, der anvender eurocodes som grundlag for deres beregninger. En lang række virksomheder har egen konstruktionsafdeling og/eller beregner selv deres producerede produkter og vil fremover også være omfattet af kravet om anvendelse af eurocodes.
Dokumentationskravene i eurocodes omfatter, ud over beregninger, tegninger, planer, betingelser o.a. - også et lille men meget betydningsfuldt ord EXC efterfulgt af et tal mellem 1 og 4 (se afsnittet "Udførelsesklasser").
Denne oplysning fortæller i princippet alt om udførelsen til den virksomhed, som skal fremstille delen.
Kravene i eurocodes er minimumskrav. Kunden kan stille yderligere krav og kan også stille krav om CE-mærkning efter standarden DS/EN 1090-1 uden lovhjemmel.
Kravene til en stålkonstruktion er komplekse og afhænger af udførelsesklasse og delvis af stålkvalitet, belastninger, materialetykkelse m.m.
En konstruktion kan bestå af flere udførelsesklasser.
Hvis der ikke er opgivet en klasse, skal EXC2 altid anvendes.
Det er rådgiver/konstruktør, der bestemmer klassen, og der vil derfor sandsynligvis forekomme nogle udsving.
Nedenstående beskrivelse er ikke fyldestgørende, da flere ting bl.a. materialevalg og statisk/dynamisk belastning spiller ind i klassifikationen.
Udførelsesklasser
EXC1 - Forventes ikke at få meget betydning. Benævnes ofte ”cykelstativklassen”. Kunne måske blive foreskrevet for et mindre maskinhus på landet kun med statisk belastning.
- EXC2 - Anvendes ved normalt byggeri.
- EXC3 - Bliver foreskrevet, hvis den bærende konstruktion bl.a. er over 12 m høj (varierer for forskellige typer bygninger).
- EXC4 - Højhuse og større stadions.
Kvalitetsstyring efter f.eks. ISO 3834 er en beskrivelse af, hvordan en virksomhed sikrer, at alle funktioner gør det rette i alle situationer, og hvordan virksomheden vil leve op til evt. krav til f.eks. svejsning og CE-mærkning.
Kvalitetsstyring skal normalt beskrives i procedurer (en kvalitetsstyringsmanual) og kan/skal efterfølgende certificeres.
Kvalitetsstyring skal tage udgangspunkt i standardserien DS/EN ISO 3834. Der er tre modeller:
- 3834-4: Meget lempelige krav (til EXC1)
- 3834-3: Standardkrav (til EXC2)
- 3834-2: Fuld kvalitetsstyring (til EXC3 og 4)
Standardkravene er bl.a. krav til kravgennemgang, brug af certificerede svejsere, brug af svejseprocedurer (WPS), brug af svejsekoordinator, inspektioner, krav til udstyr m.m.
Systemet skal dokumenteres med procedurer i den føromtalte introduktion.
For at en svejser kan få et certifikat, skal vedkommende aflægge prøver i de materialer, de svejsemetoder og de svejsestillinger/svejsetyper, virksomheden bruger.
Den enkelte prøve kan være enten svejsning af et rør eller svejsning af en kantsøm og en stumpsøm, hvis begge anvendes i virksomheden. Prøven kan laves på virksomheden som ”værkstedscertificering” eller på en svejseskole som ”skolecertificering”.
Svejseprocedurer (WPS) er beskrivelser af, hvilken tråd og gas der skal bruges, strømstyrke, trådhastighed, fugetildannelse m.m. Der er flere muligheder for at udarbejde WPSer:
- På baggrund af tilsatsmaterialets specifikationer - kan i princippet laves af virksomheden selv ellers købes på bl.a. svejseskoler eller hos en af de GTS selskaber]
- Standardprocedure
- På baggrund af svejseprocedureprøvning
- til specifikke svejsninger