En af de vigtigste forudsætninger for CE-mærkning af maskinen er fabrikantens risikovurdering.
En systematisk og grundig risikovurdering, som påbegyndes allerede ved maskinens projektering, danner sammen med det tekniske dossier grundlaget for CE-mærkning af maskinen.
Når risikovurderingen skal laves, vurderes maskinen i tre trin:
- Start med at finde farekilder på den ”nøgne” maskine uden skærme og sikkerhedsfunktioner. Vurder hvilke af farekilderne, der kan bygges ind i maskinen, så farekilderne ikke er tilgængelige.
- Næste trin er at forsyne maskinen med de nødvendige skærme, det gælder faste skærme og/eller bevægelige afskærmninger.
- Sidste trin er at projekterer de sikkerheds relaterede dele af styringen. Det kan f.eks. være valg af lysgitter eller lågeswitch til den bevægelige afskærmning.
Efter hvert trin vurderes det, om de nye tiltag har skabt nye farekilder.
Resterende farekilder skal beskrives i brugsanvisningen og evt. opmærkes på maskinen.