Vejledninger til installation og brug af batterianlæg, som opsættes alene eller i forbindelse med solcelleanlæg.
Batterianlæg er en ny mulighed i husstande. Der kan opbevares ganske store energimængder i et batterianlæg. Energi, som under uheldige omstændigheder kan frigives, hvis installationen ikke er gennemført korrekt, eller hvis der opstår en sjælden komponentfejl. Når batterianlæg er korrekt designet, installeret og anvendt, vil risikoen være på niveau med andre materialer og udstyr, som vi opbevarer og bruger i vores husstande.
I bestræbelserne på at informere om korrekt installation og anvendelse af batterianlæg har SafeBESS projektet udgivet to vejledninger, der kan downloades fra denne side.
Vejledningerne indeholder gode råd ved installation og anvendelse af batterianlæg, som opsættes alene eller i forbindelse med solcelleanlæg. Vejledningen er udført med henblik på installationer i private husstande, men kan i nogen udstrækning også anvendes ved installationer i boligblokke og virksomheder.