Virksomhedernes bæredygtighedsrapportering skal bl.a. dokumentere virksomhedens indsatser på de såkaldte ESG-områder: E(nvironment) er miljøforhold, S(ocial) er sociale forhold, mens G(overnancel) er ledelsesforhold.
S’et om sociale forhold er fx arbejdsforhold (både for dine egne ansatte og for dine leverandører), sygefravær, inklusion af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, diversitet, ligestilling, arbejdsulykker og medarbejdertilfredshed.
Det er frivilligt hvilke forhold, virksomheden afrapporterer på. Hvis I anvender Valified, vil I skulle fremskaffe tallene for:
- Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte
- Andel kvinder af fuldtidsansatte
- Andel af kvinder i de øvre ledelseslag
- Medarbejderomsætning
- Sygefravær ifølge seneste opgørelse
- Fastholdelsesgrad af kunder
Mens oplysninger om andre aktiviteter fx engagement i lokale arrangementer, sponsorater og inklusion kan beskrives i Valified-rapporten.
I TEKNIQ Arbejdsgivernes projekt ’Flere faglærte kvinder’ findes en række værktøjer og inspiration til at komme i gang med eller fortsætte arbejdet med at rekruttere og fastholde kvinder i branchen.