Kontrakter og entrepriseaftaler (AB92/AB18)
Erhvervsjuridisk bistand, kontrakter og entrepriseaftaler (AB92, AB18)
Enhver installationsvirksomhed skal kunne begå sig i en verden af erhvervsretlig lovgivning. I branchen samler interessen sig primært omkring AB92/AB18, entrepriseforhold, partnerskaber, tilbudsgivning, forsikringsmæssige spørgsmål samt salgs- og leveringsbetingelser.
Alle disse forhold rådgiver TEKNIQ Arbejdsgiverne sine medlemmer om. Det sker via nyhedsbreve eller personlige mails, én-til-én-rådgivning, kurser, seminarer og temamøder.
Tvister og byggesager
TEKNIQ Arbejdsgiverne yder denne service over for sine medlemmer for at undgå, at byggesager ender i juridiske stridigheder. Ender en byggesag alligevel i en tvist, tilbyder TEKNIQ Arbejdsgiverne at føre medlemmets sag ved domstolene. Dette sker mod betaling, med undtagelse af sager der er af principiel betydning for branchen.