Kontingent hos TEKNIQ består af et grundkontingent og et lønsumsbestemt kontingent (kun hvis du har ansatte). Derudover betales et lokalforeningskontingent for All inclusive medlemskab og for Erhvervsmedlemskab (valgfrit).
Hvad koster et medlemskab?
Et digitalt medlemskab hos TEKNIQ er særdeles konkurrencedygtigt i forhold til andre organisationer. Kontingent hos TEKNIQ består af et grundkontingent og et lønsumsbestemt kontingent (kun hvis du har ansatte).
Digitalt medlemskab: 5.000 kr. i grundkontingent + 0,1% af lønsum
Et erhvervsmedlemskab hos TEKNIQ er særdeles konkurrencedygtigt i forhold til andre organisationer. Kontingent hos TEKNIQ består af et grundkontingent og et lønsumsbestemt kontingent (kun hvis du har ansatte). Derudover kan lokalforening tilvælges mod et årligt kontingent.
Erhvervsmedlemskab: 5.000 kr. i grundkontingent + 0,15% af lønsum + evt. lokalforeningskontingent.
Et medlemskab hos TEKNIQ er særdeles konkurrencedygtigt i forhold til andre organisationer.
Vi laver gerne en økonomisk sammenligning af dit medlemskab hos os baseret på kontingent, garantiordning, forskelle i overenskomster (satser på fritvalgskonto, lønforhold, tillæg, varsler m.m), barsels- og øvrige fonde.
Grundkontingent 5.000 kr. årligt
Installationsvirksomheder:
Lønsumsbidrag 0,26 procent af den udbetalte lønsum til timelønnede og funktionærer.
TEKNIQ Garanti er inkluderet i kontingentet.
Metalindustri:
Lønsumsbidrag 0,25 procent af den udbetalte lønsum til timelønnede og funktionærer.
Tillige med kontingentet opkræves alle medlemmer et bidrag til TEKNIQ Barsel på 0,24 procent af den udbetalte lønsum til arbejdere og funktionærer.
Kontingent lokalforening
Ifølge TEKNIQ Arbejdsgivernes vedtægter §7 er medlemmerne (All inclusive-medlem) forpligtet til at være medlem af en lokalforening.
Erhvervsmedlemmer kan tilvælge lokalforening hvis ønsket.
Der er frit valg for hvilken. Typisk vælges ud fra det fag og det område man arbejder i. Arbejder virksomheden inden for flere fag, kan man vælge den lokalforening, der bedst skaber værdi for ens virksomhed. Der er mulighed for at vælge medlemskab af flere lokalforeninger.
Det er muligt at skifte til en anden lokalforening ved udgangen af et kvartal.
Kontingent til lokalforeningen fastsættes på den årlige generalforsamling i lokalforeningerne. Oplysning om de forskellige lokalforeningers kontingentstørrelse kan ses her
Personligt medlemskab af lokalforening
Det er muligt i alle lokalforeninger at tegne et personligt medlemskab. Hvis der eksempelvis er flere ejere i virksomheden, eller en afdelingsleder, for hvem det er relevant at deltage i lokalforeningens tilbud og aktiviteter, så kan vedkommende tegne et personligt medlemskab.
Ligeledes har afdelingsledere i filialer og afdelinger mulighed for at blive personligt medlem.
Seniormedlemskab
Et seniormedlemskab af TEKNIQ koster 200 kr. inkl. moms om året. Derudover opkræver enkelte lokalforeninger et mindre kontingent.
Ønsker du et Seniormedlemskab, skal du sende en e-mail til tekniq@tekniq.dk med navn, telefonnummer og din fødselsdato, så kontakter vi dig.
Har du planer om at gå på pension eller stoppe med at drive virksomhed på grund af sygdom, kan du alligevel bibeholde din tilknytning til TEKNIQ. Som seniormedlem får du mulighed for at deltage i lokalforeningens arrangementer. Du skal dog have været All inclusive-medlem af TEKNIQ i mindst 5 år og må ikke længere være tilknyttet en virksomhed med autorisation.
Studerende
Er du i gang med en uddannelse som installatør eller en af de andre videregående uddannelser, kan du kvit og frit benytte dig af vores gratis tilbud om TEKNIQ studiefordele.