Med et All inclusive-medlemskab får du fuld adgang til alle TEKNIQs ydelser, herunder rådgivning om personale, regler, krav og overenskomster, digitale og fysiske netværk, samt en lang række medlemsfordele.
5 gode grunde til at blive All Inclusive-medlem
-
1Rådgivning om personale, regler, krav og overenskomster
Som All Inclusive-medlem hos TEKNIQ får du omfattende rådgivning om personale, regler og krav. Vi hjælper dig med alt fra ansættelse og afskedigelse af medarbejdere til håndtering af personaleforhold som ferie, sygdom og barsel. Du får også vejledning om overenskomster, løn- og arbejdsforhold samt arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed.
Vi sikrer, at din virksomhed overholder autorisationer, tekniske regler og standarder, mærkningsordninger og kvalitetsstyring. Desuden tilbyder vi rådgivning om uddannelsesforhold, herunder regler for ansættelse af lærlinge og efteruddannelse, samt information om tilskud, puljer og kompetencefonde. Som All Inclusive-medlem er du desuden sikret udvidet digital rådgivning 24/7 gennem vores digitale assistent KVIQ, der samler al vores specialiserede viden og kompetencer, så du kan få øjeblikkeligt svar på dine spørgsmål døgnet rundt.
-
2Et sikkerhedsnet hvis noget går galt
Med et All Inclusive-medlemskab er du sikret et stærkt sikkerhedsnet. Vi tilbyder erhvervsrådgivning, mediation og konfliktmægling, så du kan håndtere eventuelle tvister effektivt. TEKNIQ Garanti dækker erstatningskrav fra kunder på op til 150.000 kr., og du har mulighed for at tegne pensionsordning, gruppelivsforsikring og sundhedssikring på konkurrencedygtige vilkår. Vores Konfliktfond yder støtte i tilfælde af overenskomstmæssige konflikter, så du altid er godt beskyttet.
-
3Politisk indflydelse og interessevaretagelse
Som medlem får din virksomhed en stemme overfor politikerne på Christiansborg. Vi arbejder for at sikre indflydelse på vigtige emner som arbejdskraft, udbud, regler, eksportforhold og erhvervslivets generelle rammevilkår. Ved at deltage som censor, skuemester eller repræsentant på skoler og akademier får du desuden indblik og indflydelse på uddannelserne. Læs mere her.
-
4Viden, netværk og kompetenceudvikling
Få adgang til faglig sparring, styrket personligt netværk og brancherelevant viden gennem vores netværk. Hvis du ønsker det, kan du ligeledes være med i en af vores lokalforeninger. Deltag i webinarer, online-kurser og faglige arrangementer, og få adgang til alle vores beregningsværktøjer, statistikker, brancheanalyser, skabeloner og TEKNIQ app’en med video-vejledninger og værktøjer til dimensionering. Vi tilbyder også branchetilpassede lederuddannelser, der styrker dine kompetencer. Se vores netværk.
-
5Synlige fordele og kontante besparelser
Som All Inclusive-medlem får du adgang til TEKNIQ Barsel. Du har ret til at benytte TEKNIQs logo i din markedsføring, fx på servicevogne og hjemmeside, og derudover tilbyder vi rabatter på forsikringer og andre ydelser, der giver dig kontante besparelser. Læs mere om vores medlemsfordele.