Energistyrelsens nye liste over de mest energieffektive varmepumper er et skridt i den rigtige retning, mener teknisk konsulent i TEKNIQ. Varmepumpernes COP-værdi er tilpasset danske forhold, og man kan derfor i højere grad sammenligne dem indbyrdes. Men der hersker stadig usikkerhed om varmepumpernes fortrin, når det gælder en sammenligning med traditionelle fyringsanlæg
Af Anne Korntved Petersen
Jo højere effektivitet en varmepumpe har, jo lavere bliver ens elregning og CO2-udslippet. Der er derfor flere grunde til at vælge en varmepumpe med en høj effektivitet. Men udvalget af varmepumper kan være noget af en jungle, og det kan være svært for forbrugerne at gennemskue, hvilken type de skal vælge for at opnå den største energieffektivisering. I et forsøg på at fremme de mest energirigtige har Energistyrelsen derfor lavet en ny liste over markedets mest energieffektive væske-vand og luft-vand varmepumper.
Den nye liste tager til forskel fra sin forgænger højde for de danske klimaforhold ved beregningen af COP-værdierne, der angiver hvor stor varmeydelse varmepumpen kan levere i forhold til elforbruget i en driftstilstand. Da energieffektiviteten for en varmepumpe blandt andet afhænger af temperaturforholdene, det vil sige, at jo varmere det er udenfor, jo mere effektiv er varmepumpen, har de tidligere beregninger, der har været foretaget med udgangspunkt i en europæisk standard, vist sig at være misvisende under danske forhold. Den reviderede liste, hvor der er taget højde for de forskellige driftstilstande, varmepumperne vil komme ud for i Danmark, giver ifølge teknisk konsulent i TEKNIQ Nils Lygaard et mere realistisk billede af varmepumpernes energieffektivitet.
– Som udgangspunkt synes vi, at den reviderede positivliste er ganske udmærket og et skridt på vejen, idet man som både forbruger og installatør nu kan sammenligne de forskellige varmepumper baseret på beregninger ud fra danske klimatal, siger Nils Lygaard.
For at kunne få endnu flere forhold med i rådgivningen af forbrugerne vil Energistyrelsen i 2009 påbegynde et omfattende måleprogram og måle varmepumpernes energieffektivitet over en længere periode, efter de er blevet installeret i de danske hjem. Her ønsker man ligeledes at afdække brugsmønstre og installationsforhold.
– Vi er spændt på at se, hvordan de tal kommer til at se ud. Om varmepumperne over længere tid er i stand til at leve op til forventningerne, eller om der igen skal justeres på COP-værdierne, siger Nils Lygaard.
Sammenligningsgrundlag mangler
En liste, der udelukkende beror på beregninger af COP-værdierne, mener Nils Lygaard dog stadig er utilstrækkelig, for den giver blot forbrugere og installatører mulighed for at sammenligne varmepumperne indbyrdes, den gør det ikke muligt at sammenligne varmepumperne med mere traditionelle fyringsanlæg som for eksempel olie- eller gaskedler. Det kræver, at man beregner/angiver en ’årsvirkningsgrad’ for varmepumperne. Dette begreb benytter man i dag ved sammenligninger af traditionelle fyringsanlæg. Men da man ikke har et tilsvarende begreb for varmepumper, er det vanskeligt at sammenligne varmepumperne med traditionelle fyringsanlæg. Det betyder også, at installatørerne har vanskeligt ved at rådgive deres kunder om det rigtige valg af fyringsanlæg, fordi der ikke findes sammenlignelige tal på området, der for eksempel kan dokumentere, med hvilket anlæg kunden kan opnå den største besparelse.
– Vi savner en pendant til årsvirkningsgraden for varmepumper, så man kan sammenligne anlæg på et mere oplyst grundlag, siger Nils Lygaard og påpeger det problematiske ved, at beregningerne i dag ikke tager højde for varmtvandsproduktionen.
Blandt andet fordi mange varmepumper kan have problemer med at sikre, at temperaturen på det varme brugsvand i v/v-beholderen ligger på de påkrævede ca. 55 grader. Det kræver en afgangstemperatur på 60 til 65 grader, men mange varmepumper har en driftsmæssig maksimumtemperatur på 45 til 50 grader. Derfor er det nødvendigt at tilføre varme fra en elpatron for at nå de 55 grader, og det betyder et ekstra elforbrug og dermed en større elregning. Med det in mente vil man således først kunne opnå den ønskede gennemsigtighed på området og det fulde overblik over energieffektiviseringspotentialet, når disse faktorer tages med i beregningerne og danner et sammenligningsgrundlag for alle fyringsanlæggene.
FAKTA
- Væske til vand varmepumper: Varmekilden er her jordvarme, som for eksempel hentes fra slanger, der er gravet ned i op til en meters dybde. Varmen frigives til et vandbåret fordelingssystem i form af radiatorer eller gulvvarme samt til brugsvand.
- Luft til vand varmepumper: Dette anlæg henter varmen fra udeluft eller fra udsugningsluften i et mekanisk ventilationsanlæg. Eventuelt fra industriel overskudsvarme. Varmen afgives ligeledes til et vandbåret fordelingssystem.
Varmepumper og den energipolitiske aftale
Et varmepumpeanlæg udnytter den solvarme, der lagres i de øverste jordlag eller findes i udeluften og udnytter dermed vedvarende energi. Et moderne varmepumpeanlæg vil typisk levere tre til fire gange mere varmeenergi end sit elforbrug. Det er baggrunden for, at der i den energipolitiske aftale fra februar 2008 blev afsat en pulje på 30 millioner kroner til over to år at fremme udbredelsen af varmepumper blandt andet gennem energimærkning. Energistyrelsen ønsker først og fremmest at bruge midlerne til at give forbrugerne et bedre overblik over varmepumpemarkedet og sikre en bedre kvalitet i produkter såvel som i installationen af dem.
”Når det gamle oliefyr skal skiftes ud, er det en rigtig god ide at undersøge mulighederne for at få et varmepumpeanlæg, for det kan både være en fordel for klimaet og varmeregningen. En elektrisk varmepumpe udnytter den energi, der allerede er i luften og jorden, og det betyder, at energiforbruget bliver lavere. Selv om det kan være dyrt at investere i anlægget, vil energibesparelsen ofte være så stor, at den endelige varmeregning bliver mindre."
Klima- og energiminister Connie Hedegaard